Bestil først fotograf når din bolig er salgsklar
Bestil først fotograf når boligen er salgsklar
Billederne er altafgørende.
Køberne ser din bolig på internettet og købernes opmærksomhed skal fanges med det samme. Boligen skal derfor fremstå fra sin bedste side, når fotografen kommer og tager billederne. Så vent med at bestille fotografen, indtil du synes at boligen er helt klar til fotografens besøg.
Puds vinduerne, inden fotografen eller køberne kommer. Fjern kalk og snavs på fliser og i toilettet. Fedtede fliser og toilet virker skræmmende. Klip hækken, så den ser pæn og velholdt ud. Slå græsset. Placer en stor krukke fyldt med planter ved hoveddøren. Om vinteren kan man pynte krukken med gran, fyr og grønne grene. Sørg for, at træværk og vinduer virker vedligeholdt. Afskallet maling eller mørnet træværk får huset til at synes i generelt dårlig stand. Mal væggene lyse. Vi kan godt lide store lyse rum, hvor man kan se, at der er plads og rummelighed. Vis, at små rum som entreen fungerer. Sæt eksempelvis de knager og hylder op, som man aldrig selv har fået gjort. Ordn de små ting såsom manglende paneler, et klaprende dørtrin eller et dørhåndtag, der hænger.

