Hvilke dokumenter skal ejendomsmægleren bruge?
Når boligen sættes til salg, skal du aflevere
følgende dokumenter til ejendomsmægleren
Sådan kommer vi i gang med dit salg. Vi skal nu udarbejde en korrekt salgsopstilling, derfor har vi som ejendomsmægler brug for at du hjælper med at fremskaffe følgende dokumenter:
Mærker på de hårde hvidevarer, som medfølger handlen.
Øvrigt, som medfølger handlen. (F.eks. persienner, skabe mm.).
Forsikringspolice (gælder for sommerhuse, helårshus og rækkehuse).
Tilstandsrapport og elinstallationsrapport (gælder for sommerhuse, helårshuse og rækkehuse). Kun i enkelte tilfælde, hvor det er mindre ejerforeninger bestående af 2-6 lejligheder udarbejdes der tilstandsrapport og elinstallationsrapport.
Energimærke. Lovpligtig for boliger som benyttes til helårsbeboelse. Skal udleveres inden boligen må annonceres på internettet og i aviser.
Relevante oplysninger om grundejerforening.
De øvrige dokumenter såsom tingbogsattest, servitutter, kommuneplan, lokalplan, BBR-meddelelse, ejendomsvurdering, bygningstegninger, jordforureningsattest mm. kan vi som ejendomsmægler selv finde på internettet, så det behøver du som sælger ikke at bruge tid på at finde frem.