Isolering
Isolering
Bedre energimærke giver ofte højere salgspris
Før


Efter


Bedre energimærke giver ofte højere salgspris.
Der er mange penge at hente som boligejer ved at investere i energirenoveringer af række- eller parcelhuset. Et bedre energimærke hæver nemlig salgsprisen på boligen.
Isoler hulmuren, eller udskift de gamle vinduer med nye energivenlige vinduer, og få en højere pris, når boligen skal sælges. Den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen med én energiklasse er 13 procent. Det er en af konklusionerne i Dansk Byggeris Energianalyse 2015, der viser en sammenhæng mellem boligers energimærkning og salgsprisen.
“Huse med gode energimærker sælges både hurtigere og til bedre priser end dem, der halter på energifronten, ligesom det ofte er nemmere at få finansieret et hus med lave driftsomkostninger. Hæver man energimærket fra fx E til D, så viser tallene, at salgsprisen i gennemsnit stiger med 100.000 kr.” siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.


Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at prisen på boliger hænger sammen med energimærkningen, selv når der tages højde for boligens beliggenhed, hvornår den er bygget, og hvilken type varmeforsyning, som boligen har. Og effekten af at energiforbedre sin bolig er endnu større uden for hovedstadsområdet. Så der er mange penge at hente ved fx at efterisolere vægge og lofter eller udskifte vinduer.
Men investerer man i energirenoveringer, er det ikke kun en højere salgspris, der stiller boligejerne en økonomisk gevinst i udsigt.
– Energirenoveringer har også en positiv effekt på varmeforbruget i boligen, og det kan selvfølgelig mærkes på varmeregningen, der bliver lavere, siger Michael H. Nielsen.
Det er i dag et lovkrav, at alle boliger, der skal sælges eller lejes ud, skal energimærkes. Energimærkningsrapporten giver et godt grundlag for at vurdere oplagte energiforbedrende tiltag, og mange håndværkere er uddannet til at vejlede kunder i, hvordan de bedst muligt kan energirenovere deres bolig, så de får en bedre energimærkning og dermed lavere varmeregning og højere salgspris.
Spar penge på varmen, og få et bedre energimærke.
Har du et ændret hus med kun 100 mm. isolering på loftet, så vil vi anbefale, at du får efterisoleret loftet, så det endelige resultat bliver 400 mm.
Eller er din bolig dobbeltmuret med hulrum, hvor der blot var luft imellem, så kan det med stor fordel betale sig at fylde hulrummet op med isoleringsmateriale.
Få energitilskud til din loftsisolering, og benyt håndværkerfradraget. Den gennemsnitlige besparelse du kan få ved håndværkerfradraget er 31,6% af arbejdslønnen. Ordningen gælder for skatteåret 2016.
Billederne er fra Halbergs, og du kan med fordel bede om at få et tilbud derfra – se mere på www.halbergs.dk. Oplyser du rabatkode ”Boligsalgstips 101”, kan du få kr. 500,- i rabat.